Forside       Event       Kontingent       Bestyrelsen       Forum       Markedsplads
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  

Leveregler i ACK

ACK har udarbejdet et sæt leveregler, som forhåbentlig kan hjælpe med at sikre, at alle får en god oplevelse af ACK, når vi er ude at træne. Den hurtige version er:

  • I ACK opfører vi os, så vi kan være trøjen og klubben bekendt  
  • Guiden er ubetinget øverste myndighed, indenfor gruppen, når vi er på tur.
  • Vi følger altid færdselsreglerne og kører efter forholdene
  • Vi viser hensyn til medtrafikanter
  • Det sociale element anerkendes og prioriteres i klubben
  • Vi har ansvar for at alle kommer med hjem fra en tur

 

I lidt flere ord betyder det, at der på landevejen gælder:

  • Guiden er ubetinget øverste myndighed, indenfor gruppen, når vi er på tur
  • Vi cykler på racercykel, når vi kører på landevejen
  • Vi følger altid færdselsreglerne
  • Vi kører altid efter forholdene
  • Vi kører maksimum 2 ryttere ved siden af hinanden på ture, og ikke flere end 15 pr. gruppe
  • Vi holder for rødt, signalerer når vi skal dreje, og vi afpasser hastigheden efter situationen
  • Vi trækker ind for anden trafik, når det vurderes nødvendigt, for at sikre, at vi ikke er til gene for de øvrige trafikkanter
  • Vi tager ansvar for "god trafikadfærd" sammen og individuelt
  • Vi viser hensyn til medtrafikanter – bilister, cyklister og gående. Både i kørestil, men også i verbal og nonverbal gestus
  • Som udgangspunkt køres der med indlæg og skærme samt lange stænklapper til vintertræning, i den våde periode

 

Og tilsvarende gælder i skoven:

  • Guiden er ubetinget øverste myndighed indenfor gruppen, når vi er på tur
  • Vi cykler på MTB, når vi køre i skoven
  • Vi kører altid efter forholdene
  • Vi afpasser hastigheden efter situationen
  • Vi trækker ind for anden trafik, når det vurderes nødvendigt, for at sikre, at vi ikke er til gene for de øvrige skovgæster
  • Vi tager ansvar for "god opførsel i skoven" – sammen og individuelt
  • Vi viser hensyn til andre gæster i skoven. Både i kørestil, men også i verbal og nonverbal gestus
  • Som udgangspunkt køres der med indlæg, i den våde periode

 

... og derudover - hvad enten vi kører på landevej eller i skov:

  • Vi viser respekt for naturen og tager vores affald med tilbage
  • Det sociale element anerkendes og prioriteres i klubben
  • Vi har ansvar for at alle kommer med hjem fra en tur eller træning, med mindre andet bliver aftalt undervejs
  • Ved defekt stopper som minimum en rytter og hjælper. Resten af gruppen kører frem og vender, for at komme tilbage til den der har defekt
  • Der vurderes førstehjælp ved styrt
  • En styrtet rytter sendes aldrig alene hjem, men modtager eskorte af frivillige
  • I klubben opfordrer vi alle til at have en eller anden form for legitimation på sig. I tilfælde af uheld kan man da altid finde ud af hvem man er, også selvom man ikke er kontaktbar

Test om du kan køre med ACK - i den ultimative "sådan kører vi ikke i ACK"-quiz ...

SPONSORER



Denne side er drevet af Klubmodul.dk