Begyndertræning 2019

Vi fortsætter succesen fra sidste år hvor mere erfarne ryttere giver nye ryttere en mulighed for at komme i gang med mere seriøs motionscykling i klubregi. Formålet med træningen og dette hold er:

  • Lære hvordan man kører som en samlet gruppe på forsvarlig vis
  • Lære de forskellige tegn og kald i gruppen for bagvedkommende trafik, huller i vejen, forhindringer m.m.
  • Lære rullekørsel for optimal fart i gruppen
  • Lære ”at ligge på hjul”
  • Introduktion til intervaltræning
  • Introduktion til klubben og de øvrige hold og tilbud

Mødetid og sted:

  • Holdet starter torsdag 2. maj 2019 kl. 17:30, og fortsætter herfra hver torsdag (med undtagelse af juli måned) med sidste gang d. 26. september 2019.
  • Mødested er ved springvandet på torvet foran Allerød station (Google Map Link)

 Ruter: 

  • Ruterne vil variere fra gang til gang, og er typisk omkring 30-40 km, men tilpasses ellers deltagere, dagen, vejret og humøret efter hvad guidens bedste vurdering. Turen forsøges at holde sig inden for 2 timers kørsel.
  • Guiderne kan vælge deres egne ruter efter deltagerne, men det er sandsynligt der benyttes nogle af de generelle ruter der køres i klubben. Du kan se disse på siden RUTEKORT

Tilmelding: 

  • Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, og du er også velkommen til at deltage et par gange uden at være medlem af klubben hvis du lige vil se om det er noget for dig.
  • Du er velkommen til at starte i løbet af sæsonen.
  • Du bør dog orientere dig i Facebook gruppen ”Allerød Cykle Klub – Begyndertræning” hvor evt. aflysning på grund af vejr eller for lavt deltagerantal vil blive annonceret. Det er også her du kan stille spørgsmål hvis du har nogen.